Tre simple vinderstrategier

Strategier for nybegynderen meme.

I dette afsnit gennemgår vi ikke bare én, ikke bare to, men hele tre strategier der egner sig godt til den grønne mand eller kvinde på aktiemarkedet. To af dem har endda vundet bedst i test! 

Hvilken test spørger du: Er det en test fra Forbrugerrådet TÆNK? Nej det er det ikke. Er det en test fra Det Nationale Testcenter for aktiestrategier? Nej nej, det er meget mere prestigefuldt end det. Langt mere anerkendt end det. Det er nemlig en test udarbejdet af ingen anden end AktierForAlle.dk.

Testen er udarbejdet af hjemmesidens ejer, mig, og i testen spurgte jeg én person, mig selv, hvilke af tre strategier der er bedst. Til det spørgsmål svarede jeg enstemmigt at to af strategierne er bedst. Den tredje er dog heller ikke helt dårlig og kommer ind på en flot tredjeplads.

Hvilken strategi der passer til dig afhænger efter min mening i bund og grund kun af nogle enkelte faktorer:

 

Er det noget du vil bruge tid på eller skal det passe sig selv?

Hvor risikovillig er du?

Lad os se på de tre strategier.

Høstakmetoden

Bedst i test

Høstakmetoden.

Denne strategi egner sig til dig…

Uanset om du skal investere mange eller få penge.

Som vil investere et beløb i aktiemarkedet en enkelt gang.

Som ikke gider bruge tid på det i dagligdagen.

Som vil have et solidt afkast på den lange bane.

Som vil have at det passer sig selv.

Som vil bruge tiden på andre ting.

”Kig ikke efter nålen i høstakken. Bare køb høstakken!” – John C. Bogle, klog aktiemand

Ind på en flot 1. plads i AktierForAlles bedste-strategi-test kommer den fantastiske, den fortræffelige og den fabelagtige Høstakmetode.

Der findes mange fantastiske selskaber i verden: Microsoft, Apple, Amazon, Coca Cola, Novo Nordisk, Samsung, Toyota og jeg kunne blive ved. Høstakmetoden er simpel: Køb ALLE disse fantastiske selskaber med ét klik.

Sagt på en anden måde, køb hele høstakken. Kan du det? Ja og det er nemt. Du kan blot gøre brug af en af denne klodes geniale underværker, nemlig globale indeksfonde i form af enten ETF’er eller Investeringsforeninger. Sæt hele det beløb du vil investere i en global indeksfond for at opnå overlegen spredning og lad tiden arbejde for dig.

Hvis ikke du allerede har en aktiesparekonto, så er det bedste for dig sandsynligvis at oprette sådan en først. På aktiesparekontoen er det bedste du kan købe en global ETF.

Hvis du allerede har en aktiesparekonto der er fyldt op, og du skal til at starte en “almindelig” aktiekonto, kaldet et aktiedepot, så er det for de fleste bedre med en global investeringsforening.

Høstakmetoden er den letteste og mest simple måde at komme i gang på. Køb én gang, gem væk og kom tilbage om 5 eller 10 år eller endnu længere. Køb af en global indeksfond svarer til at købe flere tusinde aktier på én gang. På den måde sikrer du dig en herlig spredning, langt mere herlig end du nogensinde ville kunne få, hvis du selv skulle sidde og vælge enkeltaktier.

Løbende indbetaling

Bedst i test

Løbende indbetaling - dollar cost average.

Denne strategi egner sig til dig…

Uanset om du skal investere mange eller få penge.

Som vil lægge penge til side hver måned til investering.

Som ikke gider bruge tid på det i dagligdagen.

Som vil have et solidt afkast på den lange bane.

Som vil have at det passer sig selv.

Som vil bruge tiden på andre ting.

Ind på endnu en flot 1. plads i AktierForAlles store test af den bedste strategi kommer endnu en berømt strategi, nemlig Løbende Indbetalings-strategi.

Løbende indbetaling er en meget kendt strategi, som på engelsk kaldes Dollar Cost Average, eller DCA.

Med Løbende Indbetaling investerer du i eksempelvis en global fond i små bidder. Du investerer dermed ikke et stort beløb med det samme, men i stedet sætter du løbende penge ind på din konto. Det kan være hver måned, hver anden måned eller hvad der nu passer dig. Løbende Indbetaling giver god mening i to tilfælde:

Hvis du vil lægge penge fra hver måned til investering.

Hvis du har et stort beløb, eksempelvis efter arv eller salg af hus, du ikke vil investere på én gang.

Mulighed 1: Lægge penge fra hver måned

Hvis du vil lægge en del af de penge du tjener fra hver måned til investering så er det helt automatisk en Løbende Indbetalingsstrategi du har gang i. 
Det kan eksempelvis være at du overfører 2000 kr til en aktiesparekonto hver måned, og så køber du hver anden måned når du har sparet 4000 kr op. I så fald skal du selv aktivt ind og investere hver anden måned.
Det kan også være via en månedsopsparing, hvor du investerer de 2000 kr hver måned, som bare kører helt af sig selv, når først du har den sat i gang. Når først månedsopsparingen er sat i gang, skal du intet foretage dig efterfølgende.
Med månedsopsparingen kan du se dine penge vokse stabilt måned efter måned, år efter år.

Mulighed 2: Spredning af et større beløb

Hvis du står med et større beløb som du skal investere, eksempelvis 100.000 kr, så kan du vælge at dele beløbet op i stedet for at investere det hele på én gang. Det kunne være ved at investere 20.000 kr hver måned i 5 måneder. Det kunne også være ved at investere 10.000 kr hver måned i 10 måneder eller hvad der nu passer dig.

Hvis du har et større beløb som du ikke vil risikere at investere lige inden en stor nedtur, kan du dele det op i mindre bidder og investerer henover nogle måneder i stedet.

Fordelen er her, at du ikke risikere at købe på toppen. Hvis aktiemarkedet falder i løbet af de første måneder så er det fedt for dig, fordi du køber ind billigere og billigere. Ulempen er omvendt, at hvis aktierne stiger stødt, så køber du ind dyrere og dyrere og det havde dermed været bedre med Høstakmetoden hvor du bare investere det hele på én gang.

Fordel ved Løbende Indbetaling

Fordelen ved løbende indbetaling er, at du ikke er nær så udsat, hvis du er meget uheldig at købe på et tidspunkt hvor aktierne efterfølgende falder meget. Du kan groft sagt være ligeglad med om aktiemarkedet stiger eller falder. Særligt hvis du sætter dine penge i denne verdens 8. vidunder, nemlig en global ETF eller en global Investeringsforening

Går markedet op så tjener du penge – dejligt for dig. Går markedet ned, så køber du ind billigere næste gang. Fortsætter markedet med at gå ned, jamen så fortsætter du bare med at købe ind billigere og billigere, indtil det vender igen – også dejligt for dig. For på et tidspunkt skal det nok vende.

De to figurer nedenfor viser udviklingen for verdensmarkedet siden 1979. Hvis du er ekstremt uheldig at investere alle dine penge lige inden en stor nedtur, kan der gå mange år før du har fået dine penge igen ligesom det ses på figuren til venstre. Investerer du derimod i mindre bidder ligesom det er vist på figuren til højre, er du ikke så udsat overfor store markedsudsving, og i tilfælde af en stor nedtur, vil du hurtigere få dine penge igen.

Det skal dog siges at investering af hele dit beløb på én gang oftest giver det bedste afkast, men også er en smule mere risikabelt end løbende investering. Der er altså både fordele og ulemper ved Løbende Indbetaling sammenlignet med Høstakmetoden.

Index: MSCI World - Verdensindeks

Bedste år: 1999

+46%

Værste år: 2008

-37%

Aktiekriser siden 1980.
Hvis du var ekstremt uheldig at investere alle dine penge på toppen af IT-boblen så ville der gå 14 år før du gik i 0.
Løbende indbetaling.
Hvis du havde påbegyndt en Løbende Inbetaling, eksempelvis en månedsopsparing hvor du satte 1000 kr af hver måned, så ville du gå i 0 allerede efter 6-7 år.

Hvis du har en større sum penge der skal investeres så er det statistisk set bedst bare at investere det hele på én gang. Det skyldes at aktiemarkedet går mere op end det går ned. 

Men i de relativt sjældne tilfælde hvor aktiemarkedet går ned i en længere periode, er Løbende Indbetaling bedre. Kort sagt så giver Løbende Indbetaling et ringere afkast hvis aktiemarkedet er stigende, men til gengæld giver den et bedre afkast hvis aktiemarkedet er faldende.

PRO-tip: Kombinér Høstak-metoden og Løbende Indbetaling så det ikke er enten eller.

Aktiehuset

Tredjebedst i test

Aktiehuset - hus.

Denne strategi egner sig til dig…

Hvis du har en større sum penge at investere for. 

Som vil bruge tid på det i dagligdagen.

Som vil læse og følge selskabsnyheder.

Som vil læse regnskaber.

Som vil jagte et bedre afkast end 7-8%, med risikoen om et dårligt afkast.

Det første der skal laves når man bygger hus er et fundament som huset skal stå på. Derefter skal der bygges mure og et tag, som beskytter imod al slags vind og vejr, og som holder dig varm når det er koldt udenfor. Alt dette er absolut uundværligt. 

Der skal også installeres el, vand og varme så du kan opbevare og lave mad, gå på toilettet og få et bad. Dette er næsten lige så essentielt som tag over hovedet. 

Til sidst skal huset indrettes med møbler, planter og pynt. Alt sammen vigtigt for trivslen i huset, men alt andet lige ikke decideret nødvendigt for din overlevelse, ligesom det er at huset bliver stående når stormen Rolf huserer udenfor.

At betragte sin aktieportefølje som et hus er et godt udgangspunkt for investering. Først skal du have et fundament og et tag over hovedet som er bundsolidt, og som du ikke er nervøs for uanset hvordan verdenssituationen ser ud. Til aktiesparekontoen er der kun én mulighed der er ligeså bundsolidt som beton og teglsten. Du gættede det: Det er selvfølgelig endnu engang porteføljens langsigtede skytsengel, nemlig en global ETF

Ved at investere i en ETF der er eksponeret imod hele verden sikrer du dig en investering der med meget meget … MEGET stor sandsynlighed giver dig et positivt afkast over en lang årrække.

Aktiehuset - fundament.
Det ideelle valg af fundament i din portefølje er selvfølgelig en global ETF eller Investeringsforening, alt efter om du har en aktiesparekonto eller et aktiedepot / månedsopsparing.

Det næste du skal have for at bygge dit aktiehus, er el, vand og varme, der lidt ligesom ETF’en i det lange løb er solide og holdbare og som også kan hjælpe med at beskytte dig imod markedsudsving. I denne rolle er store solide selskaber, som Novo Nordisk, Coca Cola, Microsoft, Toyota, Samsung, Louis Vuitton, Visa, Nike, McDonalds, Amazon, Nestlé osv. perfekte. Selskaber der har formået at vokse og cementere deres markedsposition igennem årtier og som har klaret sig igennem krige, pandemier, handelskriser og meget mere.

Aktiehuset - el, vand og varme.

Til sidst skal huset møbleres og indrettes med billeder, vaser, planter og lignende. I det store hele fylder denne del ikke særlig meget i et hus sammenlignet, med alt det andet der er omtalt ovenfor. I aktieverdenen kan du på samme måde vælge at bruge en lille del af dine penge på at krydre din portefølje, hvis du vil du vil have noget med lidt tju-bang i.

Aktiehuset - indretning.
Selvom indretningen er det man lægger mest mærke til i et hjem, så fylder det jo ikke meget sammenlignet med tag, vægge, fundament, isolering, hårde hvidevarer osv.

Det kan eksempelvis være at du sætter 10% af din portefølje af til et par højrisikoaktier. Her er det vigtigt at være disciplineret og ikke blive ved med at smide nye penge ind i dette segment hvis det går dårligt.

For de store og solide selskaber bliver en nedtur ofte efterfulgt af en optur – også selvom der nogle gange kan gå lang tid (flere år). Sådan er det i langt mindre grad med de små selskaber, hvor der er en reel risiko for at miste stort set alle sine penge. 

Var man eksempelvis hoppet på danske Green Hydrogen Systems da den blev børsnoteret tilbage i 2021, havde man 5 år senere i år 2026 tabt alle sine penge da de gik konkurs. 

Et andet eksempel er Orphazyme der på 3 år faldt med 98,5%. Havde du smidt 50.000 kr i Orphazyme havde du altså 3 år efter haft 750 kr tilbage. Det siger sig selv, at Orphazyme sandsynligvis ikke vinder det tabte tilbage indenfor din levetid og at du dermed aldrig ville få dine penge tilbage. 

Eller hvad med Fingerprint Cards der var vildt hypet i år 2016 og som 10 år senere er faldet 99,99%! Listen er nærmest uendeligt lang.

Aktiehuset fordeling.
Eksempel på aktieopdeling

Relevant læsning: 

Afsnit: Hvad er en dårlig strategi?