Hvor finder man de bedste aktie-anbefalinger?
Efter længere tids overvejelser og venten-på-det-rette-øjeblik har du besluttet dig for at springe ud i at investere i aktier.
Problemet er bare at du som nystartet, ikke aner hvad du skal købe og derfor er bange for at du kommer til at miste dine penge.
Derfor er det første du søger, nogen der kan fortælle dig hvilke aktier der er gode at købe. Det er helt naturligt, for som nybegynder er der et overvældende udvalg af selskaber, de fleste nogen man aldrig har hørt om, man kan købe aktier i.
Da jeg selv startede anede jeg ikke hvad halvdelen af selskaberne i C25-indekset “gik ud på”. Det vil altså sige at af de 25 største selskaber i Danmark, kendte jeg ikke halvdelen. Jeg troede blandt andet at GN Storenord var et medicinalselskab. Det siger alligevel lidt. Der er immervæk et stykke vej fra morfin og viagra til høreapparater og headset. Og jeg vidste i øvrigt heller ikke hvad C25-indekset, eller et indeks i det hele taget, var.
Ikke nok med at der er en overflod af selskaber, så kan opgaven med at skulle til at sætte sig nogenlunde grundigt ind i bare et enkelt selskab, med alt hvad det indebærer af, at forstå forretningen til bunds, læse regnskaber og alt muligt andet støvet, føles som et uoverstigeligt bjerg. Særligt når dit eneste forhold til omsætning og værdiansættelse, er den faktaboks du læser med et halvt øje, når den indimellem dukker kortvarigt op på skærmen i Løvens Hule.
Derfor er det logisk at man som nybegynder eftersøger gode idéer og anbefalinger fra garvede investorer. De må jo vide mere end du selv gør.
Men også det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, med investeringsgrupper på facebook og sociale medier, diverse aktiefora, podcasts, youtubere og influencere. Så spørgsmålet er: Hvor kan du finde dem?
Aktieanalytikere
Aktieanalytikere er professionelle som lever af at vurdere og analysere selskabers fremtid og på den baggrund komme med en anbefaling om at købe eller sælge den pågældende aktie.
Ofte holder analytikerne til i de store banker. I Danmark kan det eksempelvis være Danske Bank, Jyske Bank eller Nordea.
Hvis du har en aktie der fra den ene dag til den anden enten stiger eller falder med 5-10%, uden nogen som helst umiddelbar grund, og uden der er kommet nyheder omkring selskabet, så er det sandsynligvis fordi en eller anden analytiker har været ude med en positiv eller negativ anbefaling af aktien.
Aktieanalytikernes anbefalinger ledsages som regel af et kursmål, der angiver hvilken kurs analytikeren forventer aktien vil være i 12 måneder ude i fremtiden.
Aktieanalytikere bliver indimellem omtalt som lidt af en joke i investorkredse. Dels fordi deres kursmål som regel følger aktiekursen (stiger aktiekursen så stiger kursmålet og omvendt) og dels fordi der til en pågældende aktie kan være adskillige analytikere der dækker den aktie, og som kommer med anbefalinger i øst og vest. Og hvem skal man så tro på?
På både Nordnet og SaxoBank kan du se en oversigt over analytikernes anbefaling af en aktie når du er logget ind.
Podcasts
Der findes masser af podcasts på diverse podcast-medier som Spotify, Podimo og DR: Millionærklubben, Investeringspodcasten, Guld og grønne skove og Vild med aktier bare for at nævne nogle stykker.
Programmer hvor deltagerne har årevis af erfaring på aktiemarkedet og ofte en baggrund som økonom, aktiestrateg eller lignende og derfor kan klassificeres som eksperter.
Sagen er bare at den slags programmer stort set aldrig kommer med deciderede anbefalinger, hvilket for mig personligt var en kilde til stor frustration i begyndelsen, når jeg lyttede til millionærklubben. Det kunne simpelthen irritere mig grænseløst at der aldrig var klokkeklar tale: “Køb den her aktie, den kan ikke slå fejl”. Fortæl mig nu bare hvad jeg skal købe, så jeg ikke selv skal tage stilling, for det har jeg ikke evnerne til.
Men der er (desværre) flere gode grunde til at de forholder sig sådan: For det første ved deltagerne, netop fordi de ofte er eksperter, at aktier der ikke kan slå fejl, ganske enkelt ikke findes. Derfor holder de sig til at tale for og imod, og indimellem også om, om de selv kunne finde på at købe eller om de allerede har aktien. For det andet så kender deltagerne i programmet ikke mig og de kender ikke dig. De ved ikke hvornår du har tænkt dig at sælge dine aktier igen, de ved ikke hvor stor en risiko du kan eller vil tage og de kender ikke din økonomi og derfor kan de naturligvis heller ikke komme med anbefalinger til hverken dig, mig eller nogen anden lytter.
Derfor kan podcasts være udmærket til at få inspiration med gode argumenter fra professionelle, men beslutningen er i sidste ende din egen.
Sociale Medier
“Hvis du tror på alt hvad du læser, er det nok bedst slet ikke at læse” – Gammelt japansk ordsprog.
Sociale medier som Facebook og Reddit er populære platforme for
aktiesnak. Modsat de podcasts som er nævnt ovenfor, er det ikke et problem at få anbefalinger fra folk på sociale medier. Problemet er bare at disse grupper består af revl og krat. Deltagerne er sjældent eksperter men derimod helt almindelige dødelige som dig og mig. Og indimellem sker det, at helt almindelige dødelige forelsker sig i en lille ukendt aktie som de på kort tid har tjent 50% på, og som de ikke helt forstår risikoen i.
Så kommer den der farlige følelse af at det ikke kan gå galt. I lige præcis den aktie er der ingen risiko. Og det skal hele verden have at vide! – eller i hvert fald alle de personer der er med i den samme aktiegruppe som vedkommende.
Derfor iler han (det er som oftest en han – og med oftest menes altid) til tastaturet og reklamerer for den her ukendte juvel der først lige har taget afsæt fra affyringsrampen og nu har sat kurs mod månen og stjernerne med en helvedes hast. Det ved han for han har hele 5 måneders erfaring på aktiemarkedet.
Han har godt nok endnu ikke oplevet en nedtur hvor alt er rødt dag efter dag, men han har gudhjælpemig sat sig grundigt ind i sagerne ved at se i hvert fald 3 youtube-videoer med hans nyfundne favorit-aktieinfluencer: En fræk bandit med hele 10.000 følgere!
Anbefalingen bakker han op med tilsyneladende stærke argumenter som:
“Det er et vanvittigt spændende selskab med en stor fremtid foran sig”.
Et argument der når man tænker over det, jo egentlig er fuldstændig tomt, ukonkret og intetsigende. Et argument som hvem som helst kan slynge ud om et hvilket som helst selskab.
Ikke desto mindre læser du det opslag og bliver ramt af en anden af aktiemarkedets meget farlige følelser: FOMO (slå det op hvis du er over 40 år). Den her raket er antændt. Destination: stjernerne. Hvis du skal nå at komme med ombord så er det nu! I morgen er det for sent. Så du køber selvfølgelig aktien.
Men hvad der kommer let, går ofte let. Det gælder også på aktiemarkedet, og 6 måneder senere er aktien i det lille selskab som ingen rigtig kender, faldet tilbage til sit oprindelige niveau. Du kender den heller ikke rigtigt, så du aner ikke hvorfor. Du ved bare at du står tilbage med minus 30-50% på en aktie du egentlig ikke har noget begreb om, og som du nu ikke ved om du skal beholde eller sælge med tab?
Skulle du, på trods af at have læst ovenstående, alligevel falde i fælden, så vil du i efterlivet blive straffet med helvedesild på din højre arm, og en for kort venstre arm.
Jeg er ikke modstander af aktiegrupper på sociale medier, og er også selv medlem af nogle stykker. Men efter min mening er det sundt at gå til grupperne, med en indstilling om, at ingen af medlemmerne i gruppen er eksperter og egentlig ikke ved noget om noget som helst – for sådan er det for 95% af gruppens medlemmer.
OBS: Der er faktisk noget lovgivning vedrørende aktieanbefalinger på sociale medier, blandt andet at anbefalingen skal fremlægges objektivt og at man skal tilkendegive om man ejer aktien og dermed kan have en interessekonflikt. Brud på disse regler kan potentielt give bøder. Flere grupper på sociale medier er også blevet bedre til at påpege disse regler.
Venner og bekendte
Der er visse ting her i livet, hvor folk elsker at fortælle om deres succeshistorier, men belejligt “glemmer” fiaskoerne. Investering er en af dem.
Personligt holder jeg aldrig mere end 30 sekunder før jeg simpelthen bare bryder ind, uanset at det er helt ude af kontekst, og beretter om, at dygtige lille jeg tilbage i år 2021 købte Zealand Pharma, hvorefter jeg på få år tjente flere hundrede procent på den aktie.
Jeg kunne da ikke drømme om, at føre mig frem med mine GN Store Nord-aktier som jeg også købte i år 2021 fordi de var faldet 10% på en dag – ja det var rent faktisk den eneste grund til at jeg købte. Og hvordan jeg efterfølgende købte op imens GN Store Nord blev ved med at falde uden at jeg vidste hvorfor. Og hvordan jeg til sidst gav op og solgte hele baduljen med et tab på mere end 60%.
Venner og bekendte kan hurtigt virke meget troværdige og kloge når de beretter om deres største pletskud, og udelader alle fiaskoerne. I bund og grund er problematikken omkring venner og bekendte, der kommer med “gode” råd om aktier meget den samme som med sociale medier. Dine venner og bekendte sidder sandsynligvis ikke og gransker regnskaber og selskaber dagen lang, og er derfor, ligesom dig og mig, amatører.
Det kan være overordentlig fristende at hoppe med på en vogn, når en ven selvsikkert meddeler at “Den skulle du tage at købe. Regner med at den stiger 15-20% efter næste regnskab. Det kan nærmest ikke gå galt”.
Man kan spørge sig selv, hvorfor alle de professionelle investorer, hvis job er, at finde attraktive aktier, ikke har opdaget denne skjulte juvel af en aktie din kammersjuk præsenterer dig for.
For hvis alle disse professionelle delte din vens forventning, så ville de have købt, og så ville aktiekursen allerede være højere.
Folk med en baggrundsmæssig fordel
En aktie stiger udelukkende fordi der er flere købere end sælgere. Det er udbud og efterspørgsel. Er efterspørgslen stor så stiger prisen. Skulle lægen eksempelvis have en fordel i at investere i Novo Nordisk, så vil det i stedet kræve at han kan regne ud hvordan markedet, det vil sige alle andre investorer inklusiv dig og mig, kommer til at handle Novo Nordisk i fremtiden. Og det kan han jo umuligt vide.
OBS: Ovenstående er ikke det samme som at kende en der rent faktisk arbejder i Novo Nordisk, som har insiderviden. Det er helt åbenlyst en fordel. Derfor er det også ulovligt at videregive og handle på insiderviden, og når eksempelvis direktøren eller et bestyrelsesmedlem i et selskab køber aktier i “eget” selskab, så skal det meddeles til offentligheden, så alle kan se det.
Influencere
Ligesom så mange andre brancher, så er der også spandevis af finansielle influencere også kaldet finfluencere. Og ligesom med alle andre privatpersoner, som de jo reelt bare er, så reklamerer de nødigt med deres fiaskoer.
Der findes helt klart gode, velinformerede og troværdige finfluencerer ingen tvivl om det – men der findes også det modsatte. I modsætning til finansielle rådgivere som du eksempelvis kan finde i din bank, er finfluencere ikke underlagt en række krav der er sat op for at beskytte dig.
Derfor bør man møde dem med en sund skepsis: Hvad er deres baggrund? Hvad er deres erfaring? Hvilken interesse har de i at anbefale en given aktie? Modtager de betaling for deres anbefaling? Har de selv aktien? – hvis ikke er det er stort rødt flag. Er anbefalingen baseret på en grundig analyse eller er det blot ukonkrete argumenter som “Dette selskab går en stor fremtid i møde”.
Lover de dig HURTIGE gevinster? Hvis de gør, så er det et koloenormt rødt flag.
Noget andet man kan holde øje med, er skjulte eller tilsyneladende gode motiver: Forsøger de at lokke dig til at købe investeringskurser? Jeg har personligt ikke meget fidus til investeringskurser. De penge du betaler for et kursus, kunne du i stedet bruge på at investere.
Det kan også være at de reklamere for alternative handelsplatforme, der kan være sværere at navigere rundt i for almindelige investorer.
Læs mere om hvordan du forholder dig til finfluencere på finanstilsynets hjemmeside.
Dine penge, din beslutning
Som nybegynder kan det godt være ubehageligt at skulle vælge en aktie selv, kun baseret på hvad man selv tror og mener (det kan det i øvrigt stadig efter 5 år skulle jeg hilse og sige). Derfor kan det virke betryggende at lægge ansvaret fra sig, og bare købe noget man har fået anbefalet.
Men som du kan se, så er gode anbefalinger ikke lige noget du finder på hvert gadehjørne. Det er faktisk ekstremt svært at finde direkte gode anbefalinger, fordi dem der skulle forestille og give dem, jo ikke kender dig og dit liv.
Skulle du alligevel købe en aktie baseret på positiv omtale, det ene eller det andet sted, så opstår problemet når/hvis aktien falder. Hvis du i bund og grund ikke selv har nogen idé om, om aktiekursen er høj eller lav og heller ikke har en mening om hvad aktien skal koste, så risikerer du at blive bange når kursen falder og derfor sælge ud i panik.
I sidste ende er det dine penge og dermed også dit ansvar alene hvad du bruger dine penge på. Uanset om du har købt en aktie på anbefaling af en analytiker, en bekendt, en influencer, på baggrund af positiv omtale i Millionærklubben eller noget helt andet.
Og bryder du dig ikke om at skulle tage det ansvar det er, at finde den der ene aktie der kommer til at klare sig godt, så kan du jo bare holde dig helt fra enkeltaktier og i stedet købe en global fond 😉
Adam til Herren: “Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.”
Eva svarede: “Slangen forledte mig til at spise”.