fonde og etf'er del 1:

En investeringsfond er som...

“Hold en indexfond i 20 år eller mere, med tilføjelse af nye penge hver måned, og du er mere eller mindre sikker på, at overgå langt de fleste både professionelle og private investorer” – Citat fra bogen The Intelligent Investor.

En Global Investeringsfond, er for aktiemarkedet hvad Matadormixen er for slik eller hvad Netflix er for film og serier: Alt det bedste samlet i én og det sikre valg til (næsten) enhver lejlighed.

Der findes ingen mennesker i verden, der ikke kan lide et eller andet i en pose Matadormix. Globale Indexfonde tjener det samme formål i aktieverdenen. De kan sikre dig et stabilt og godt afkast når det generelle marked stiger, og de kan fungere som en beskyttende sikkerhedsventil imod helt fatale fald når markedet er negativt og faldende – men de kan dog ikke beskytte dig imod fald i det hele taget, for det er der intet der kan.

Alt sammen uden at du behøver have den mindste forstand på aktier, finans, mikro-makro-økonomi og andre støvede ting, og alt sammen uden at du i dagligdagen behøver bruge så meget som 5 min (eller 5 sekunder) på at det.

Når først du har købt en global indexfond, kan du faktisk bare læne dig tilbage, løbe en tur, strikke en trøje, studere øjenlåg eller hvad du nu har lyst til og lade tiden arbejde for dig.

Og jo længere tid du har til at holde øjnene lukket og vente, jo mindre risiko er der for at du taber penge og jo større chance er der for at du har tjent gode penge.

Venter du 5 år, så er sandsynligheden for at du har tjent penge ret stor. Venter du 10 år eller mere så er sandsynligheden for at du har tjent penge helt enormt stor. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er det på ingen måde.

Der er både fordele og ulemper ved at købe investeringsfonde, fremfor at købe enkeltaktier, men for langt de fleste – særligt nybegyndere – ikke bare opvejer fordelene ulemperne, de overstiger dem også markant.

Men hvad er investeringsfonde helt nøjagtigt og hvordan adskiller de sig fra aktier? (afslut afsnittet med figur: Investeringsfond øverst der forgrener sig ned i ETF, Investeringsforening og Fond – evt. kan dette komme efter næste afsnit)

Tre typer af Investeringsfonde

Investeringsfonde, eller bare fonde, er en samlebetegnelse for tre underkategorier:

ETF’er
Investeringsforeninger
Fonde

Investeringsfond

ETF

Investerings-forening / Fond

OBS-BOBS!: Investeringsforeninger og fonde bliver i dagligdagen brugt i flæng. Ret beset er der lidt forskel på Fonde og Investeringsforeninger, men de ligner hinanden meget og investeringsforeninger bliver ofte kaldt for fonde. Derfor er de kategoriseret som det samme her.

Kort fortalt så fungerer en investeringsfond ligesom et investeringsfællesskab: Når du køber en fond, så køber du faktisk en andel af fonden. Det samme gør jeg og tusindvis af andre. Det er så op til fonden at forvalte vores penge. Det gør de ved at købe aktier og hvis de aktier overordnet set stiger, så bliver vores andel mere værd, og på den måde tjener vi penge. Modsat hvis aktierne falder.

Et meget forsimplet eksempel

Lad os lege at en fond i alt har 40 millioner kroner at købe aktier for som du, jeg og mange tusind andre har betalt til dem (normalt har en sådan fond mange flere penge). Fonden bruger nu pengene til at købe følgende 4 aktier:

Apple

Nvidia

Novo Nordisk

Nestlé

Lad os sige at de køber for 10 millioner kroner i hver af de 4 aktier, så hver aktie udgør 25% af fonden:

Lad os så lege, at aktierne efter et år har udviklet sig på følgende måde:

Nvidia er steget 30% – dermed har Fonden nu for 13 mio Nvidia
Apple er hverken steget eller faldet – Fonden har stadig for 10 mio Apple
Novo Nordisk er steget 10% – Fonden har nu for 11 mio Novo Nordisk
Nestlé er faldet 20% – Fonden har nu for 8 mio Nestlé

Derfor er der nu i alt for 42 millioner kroner i fonden. Fonden har altså tjent 2 millioner kr i løbet af det forgangne år. Det svarer til en samlet stigning på i alt 5%.

Derudover fylder aktierne ikke længere lige meget i fonden da de jo ikke er steget/faldet lige meget. Man siger også at de ikke vægter lige meget. I begyndelsen vægtede de 25% hver. Nu ser fordelingen i runde tal således ud:

Nvidia: 31% Udregning:
Vægt = 13mio / 42mio * 100% = 31%
Apple: 24%
Novo Nordisk: 26%
Nestlé: 19%

Hvad er fordelen så for dig? Kan du ikke bare selv købe de fire aktier? Jo det kan du, men eksemplet ovenfor er stærkt forsimplet! I virkeligheden har fondene ikke 40 mio kroner, men derimod ofte mange milliarder kroner at gøre godt med. Og når du køber en fond, så indeholder den ikke 4 aktier, men alt fra 20-30 stykker og op til flere hundrede aktier eller endda flere tusinde, hvis du køber en global fond der dækker hele verden.

Det er her fordelen kommer ind i billedet for dig. Som en lille privat investor har du ikke råd til at købe tusinde aktier. Det kan du kun gøre ved at købe dig ind i en investeringsfond.

Og som allerede nævnt, så er fordelen ved at eje så mange aktier, at du opnår suveræn spredning og derfor med meget stor sandsynlighed, sikrer dig et godt stabilt afkast på den lange bane.

Sagt på en anden måde: Du har skabt dig selv optimale betingelser for at tjene penge i det lange løb.

Hvad skal du være opmærksom på?

Tre af de vigtigste krav din investeringsfond bør opfylde er:

Passiv forvaltning
Lave omkostninger – 0,5% eller mindre
Diversificeret

1. Passiv forvaltning

Passiv betyder at fonden bare følger et indeks i stedet for at have en “ekspert” til at udvælge aktierne selv og på den måde forsøge at overpræstere. Dette lyder måske åndssvagt; hvorfor dog ikke vælge en som forsøger at gøre det bedre end gennemsnittet?

Svaret er enkelt: fordi at det er langt de færreste der kan slå gennemsnittet, altså slå markedet. Det er faktisk ikke så mærkeligt at selv de professionelle ikke kan slå markedet. Det skyldes at langt de fleste af de penge (omkring 80%) der er investeret i aktiemarkedet, er investeret af professionelle. Dermed er det professionelle der “kæmper” imod andre professionelle, det vil sige andre pengeforvaltere, andre fonde, pensionskasser og investeringsbanker i hele verden.

Passive fonde har også den fordel at de er billigere i omkostninger end aktive fonde.

2. Omkostninger

At passive fonde er billigere i omkostninger end aktive fonde er logik. I en aktiv fond skal du have en eller flere analytikere til bruge timevis på at dykke ned i bunkevis af enkelte aktier for at udvælge de bedste. Det skal du ikke i en passiv fond. En passiv fond skal bare følge et indeks, hvilket kræver NUL analysearbejde.

En god tommelfingerregel er, at de årlige omkostninger skal være 0,5% eller mindre.

Du betaler årlige omkostninger af det beløb du har investeret. Det vil sige, at hvis du har investeret 50.000 kr i en investeringsforening med 0,5% i årlige omkostninger, så betaler du 250 kr i omkostninger. Det skal du betale uanset om fonden i løbet af året er steget eller faldet.

3. Diversificering

En god aktiefond skal være bredt diversificeret, det vil sige have en stor spredning. Det der kendetegner en bredt diversificeret fond er:

Fonden skal indeholde MANGE aktier
Fonden skal indeholde aktier i forskellige sektorer og brancher
Fonden skal indeholde aktier fra mange forskellige lande

Hvilke type fonde lever op til disse tre krav? Den fondstype der lever bedst op til disse krav er verdens 8. vidunder…

Vedens 8. vidunder: Indexfonden

En indeksfond er, som navnet antyder, en fond der følger et indeks. Der findes et utal af forskellige indeks, men det indeks du primært bør fokusere på er verdensindekset. Verdensindekset er typisk delt op i to kategorier:

MSCI World-indekset er det ene af de to mest kendte og anvendte verdensindeks. Det består af 23 udviklede lande som USA, Japan og de fleste europæiske lande. World-indekset består af ca. 1300 aktier.

ETF:

Investeringsforening:

MSCI World

ACWI står for All Country World Index og er det andet verdensindeks. ACWI-indekset består af både de 23 udviklede lande, samt af 24 lande der hører under kategorien Emerging Markets, hvor Kina og Indien er de største lande. ACWI-indekset består af ca. 2500 aktier.

ETF:

Investeringsforening:

MSCI ACWI

Om du vælger en fond det følger World-indekset eller ACWI-indekset er ikke så vigtigt, da de faktisk er ret ens. Det skyldes at emerging markets så at sige ikke fylder (vægter) særlig meget i ACWI-indekset – omkring 10% – og derfor minder de to index meget om hinanden. Uanset hvilket indeks du vælger, så er det et godt valg.

Personligt mener jeg at ACWI er lidt bedre grundet den lidt bedre spredning.

Læs videre

Fonde og ETF’er del 2