fonde og etf'er del 2
Krav til en investeringsfond
Nu har vi kigget overordnet set på, hvad der gør sig gældende for en investeringsfond, og hvilke krav den skal opfylde. Der gælder at:
- Fonden skal være passivt forvaltet
- Fonden skal være billig – max 0,5% i årlige omkostninger
- Fonden skal være diversificeret
- Fonden skal være en Indexfond – gerne en der følger verdensindekset
Nu kigger vi på de to fondstyper ETF’en og Investeringsforeningen og hvilke forskelle der er på dem.
Hvad er en ETF?
ETF står for Exchange Traded Fund, hvilket betyder noget i retning af Børshandlet Fond.
Lidt forsimplet kan man sige at det er en udenlandsk investeringsforening – men det er som sagt lidt forsimplet for der findes også danske ETF’er.
Som med alle fonde køber du en pulje af aktier når du køber en ETF. Hvad gør sig specielt gældende for ETF’er:
- ETF’er kan købes med meget billige årlige omkostninger.
- ETF’er der følger det brede verdensindeks er udenlandske.
- ETF’er er ALTID lagerbeskattet.
- ETF’er kan være både akkumulerende og distribuerende.
- ETF’er der er udenlandske er forbundet med valutaomkostninger.
Noget andet der gør sig gældende for ETF’er er deres lange – meget meget lange – og meget forvirrende navne. Lad os se på navnet på en af de mest populære globale ETF’er. Denne har følgende navn:
Amundi Prime All Country World UCITS ETF Acc
At afkode betydningen af det navn ville give selv Robert Langdon grå hår, men lad os gøre et forsøg:
Amundi
Navnet på det selskab der udbyder ETF’en
Prime
Amundis Prime-kategori som består af forskellige lav-omkostnings-ETF’er
All Country World
Det index som ETF’en følger. Det kaldes også ACWI-indekset som er gennemgået tidligere.
UCITS ETF
UCITS er et kvalitetsstempel. Det viser at ETF’en lever op til visse EU-regler om spredning, risikospredning og gennemsigtighed.
Acc
Betyder at ETF’en er akkumulerende
1. Amundi:
Navnet på det selskab der udbyder ETF’en.
2. Prime:
Amundis Prime-kategori som består af forskellige lav-omkostnings-ETF’er
3. All Country World:
Det index som ETF’en følger. Det kaldes også ACWI-indekset som er gennemgået tidligere.
4. UCITS ETF:
UCITS er et kvalitetsstempel. Det viser at ETF’en lever op til visse EU-regler om spredning, risikospredning og gennemsigtighed.
5. Acc:
Betyder at ETF’en er akkumulerende
De to vigtigste kendetegn at lægge mærke til når vi snakker om passive ETF’er er omkostninger og beskatning.
Globale ETF’er kan købes med ekstremt lave omkostninger, nogle under 0,1%. ETF’er er ALTID lagerbeskattet. Derfor egner de sig bedst til aktiesparekontoen som også ALTID er lagerbeskattet.
Positivlisten?
Hvad er en Investeringsforening?
En af de største udbydere af investeringsforeninger i Danmark er Sparindex og Sparinvest, og derudover har de store banker som Nordea og Danske Bank også et bredt udvalg af investeringsforeninger og fonde.
Sparindex (som hører under Sparinvest) og Danske Bank og Nordea udbyder alle gode passive, billige, globale INDEKSFONDE.
Hvad gør sig specielt gældende for danske Investeringsforeninger:
- Investeringsforeninger kan købes med billige årlige omkostninger.
- Investeringsforeninger kan være ENTEN realisationsbeskattet eller lagerbeskattet.
- Investeringsforeninger kan være både akkumulerende og distribuerende.
- Investeringsforeninger er billige i kurtage.
Ligesom ETF’er så kan Investeringsforeninger godt have nogle uoverskueligt lange navne. Lad os se på et eksempel på en af de mest populære globale Investeringsforeninger fra Sparinvest:
Sparinvest INDEX Globale Aktier KL
For at det ikke skal være løgn går denne investeringsforening under to navne. Det andet navn er: Sparindex Globale Aktier KL. Det skyldes at Sparindex er en del af Sparinvest.
Lad os igen forsøge at oversætte til ægte menneskesprog:
Sparinvest
Navnet på det selskab der udbyder investeringsforeningen
INDEX Globale Aktier
Det index som foreningen følger. Det fremgår ikke helt tydeligt af navnet, men foreningen følger ACWI-indekset.
KL
KL betyder at foreningen kan være en del af flere andelsklasser eller har mulighed for oprettelse af andelsklasser. I bund og grund er dette fuldstændig ligegyldigt for dig.
1. Sparinvest:
Navnet på investeringsforeningen.
2. INDEX Globale Aktier:
Det index som foreningen følger. Det fremgår ikke helt tydeligt af navnet, men foreningen følger i grove træk ACWI-indekset.
3. KL
Betyder at foreningen kan være en del af flere andelsklasser eller har mulighed for oprettelse af andelsklasser. I bund og grund er dette fuldstændig ligegyldigt for dig.
Selvom andelsklasser er ret ligegyldigt, så lad os tage et hurtigt eksempel så du selv kan se hvor ret så ligegyldigt det er.
Andelsklasser
Lad os se på to investeringsforeninger fra Danske Invest der er et klassisk eksempel på to andelsklasser i samme Investeringsforening.
Danske Invest Global Indeks KL
Danske Invest Global Indeks Akk KL DKK h
Ovenstående Investeringsforeninger i bund og grund den samme, da de investerer i helt samme index. Der er dog den forskel, at den ene er udbyttebetalende og den anden er akkumulerende.
Derfor er de SAMME investeringsforening, men to FORSKELLIGE andelsklasser.
Den største fordel distribuerende Investeringsforeninger har, sammenlignet med ETF’er er, at de er realisationsbeskattet, når de er købt på aktiedepotet.
Realisationsbeskatning giver en bedre renters-rente-effekt end lagerbeskatning. Derfor egner investeringsforeninger sig særlig godt til netop aktiedepotet.
På aktiesparekontoen er investeringsforeninger lagerbeskattet (som alt andet), og da de typisk har højere omkostninger end ETF’er, så egner de sig ikke til aktiesparekontoen. Her er det bedre at købe ETF’er.
Opsummering
Nu bør det stå klart, at ETF’er egner sig bedst til aktiesparekontoen og investeringsforeninger egner sig bedst til aktiedepotet (almindelig aktiekonto).
Tabellen nedenfor viser alle forskellene på ETF’er og investeringsforeninger.
Passive investeringsfonde opsummering
ETF
Investerings-forening
Investeringsforening
Konto
Aktiesparekonto
Aktiedepot / månedsopsparing
Beskatning
Lagerbeskatning
Realisations- eller lagerbeskatning
Realisationsbeskatning eller lagerbeskatning
Årlige omkostninger
Meget billige
Billige
Kurtage
Lidt dyrere
Billige i kurtage
Nationalitet
Ofte udenlandske
Danske
Valutagebyr?
Ja
Nej
Nationale indexfonde og temafonde
Ligheder
Forskelle:
- Forening billigere i kurtage
- Valutaomkostninger
Aktive fonde er lort
Hvorfor er der ikke brugt mere spalteplads på aktive fonde? Fordi de primært er sat i verden for at banken tjener penge og ikke dig. De er dyrere end passive fonde og klarer sig kun ligeså godt eller dårligere. Sagt på en anden måde: Aktive fonde er lort.
