Kom i gang med aktiesparekontoen

Vi har allerede gennemgået lidt om aktiesparekontoen i det tidligere afsnit, Sådan kommer du i gang. Hvordan kommer du nu videre? Er det bedste for dig, at fylde yderligere op på aktiesparekontoen? I denne del kommer vi igennem følgende:

  • Fakta om aktiesparekontoen
  • Passer den til dig?

Fakta om aktiesparekontoen

Beskatning på 17%

Skat.

På aktiesparekontoen betaler du kun 17% i skat. Det er en åbenlys fordel, sammenlignet med et “almindeligt” aktiedepot hvor beskatningen er 27%/42%.

Indskud max 174.200 kr

Indskud.

Du kan pr. år 2026 højest indbetale 174.200 kr på aktiesparekontoen.

Lagerbeskatning

Lagerbeskatning.

Lagerbeskatning betyder at du beskattes én gang årligt af de aktier du har ejet i løbet af året eller ejer nu (har på lager), uanset om du har solgt aktierne eller ej. Læs mere om lagerbeskatning her.

Maximalt én aktiesparekonto

Kun én aktiesparekonto tilladt.

Du kan kun have én aktiesparekonto i alt. Du kan eksempelvis ikke have en aktiesparekonto på både Nordnet og Saxo Bank.

Kun aktier

Aktiebevis.

På aktiesparekontoen kan du kun købe aktier eller aktiefonde. Du kan altså ikke købe obligationer eller andet.

Positivlisten

Tommelfinger op der symboliserer positivlisten.

På aktiesparekontoen kan du kun købe ETF’er og fonde fra udlandet, hvis de er på skats positivliste. Hvis du har fundet en ETF du ikke kan købe på aktiesparekontoen, så er det sandsynligvis fordi denne ikke er på positivlisten.

Du finder positivlisten her.

Ingen månedsopsparing

Aktiesparekontoen kan ikke tilknyttes månedsopsparing.

Du kan IKKE have en månedsopsparing på din aktiesparekonto på hverken Nordnet eller Saxo Bank. Det kan du kun på en almindelig aktiekonto (aktiedepot). Det kan du læse mere om her.

Hvem egner aktiesparekontoen sig til?

Aktiesparekontoen er som udgangspunkt et rigtig godt sted at starte med at fylde op stille og roligt, men om det er det bedste for lige præcis dig, afhænger af nogle forskellige faktorer:

  1. Engangsbeløb vs Månedligt beløb
  2. Dig som person

Engangsbeløb

Engangsbeløb.

Hvis du skal investere et engangsbeløb, uanset om det er 5000 kr du har sparet op, 100.000 kr du har arvet eller noget helt tredje, så er aktiesparekontoen indiskutabelt det bedste valg. Det skyldes som allerede nævnt, den lave beskatning på kun 17%. Der er ikke så meget mere at sige til det.

Månedligt beløb

Månedlig indbetaling kalender.

Hvis du vil lægge penge til side hver måned til investering, eksempelvis en del af din løn, så er det en smule mere kompliceret. Aktiesparekontoen kan sagtens være en god mulighed, men det kan også være at du er bedre tjent med månedsopsparingen. Det afhænger af to faktorer: beløbets størrelse og dig som person. Vi starter med at se på hvor mange penge du kan/vil lægge til side:

4000 kr eller mere

Vil du lægge 4000 kr til side eller mere hver måned, så er det bedste du kan gøre, at smide dem på aktiesparekontoen og investerer dem hver måned.

1500 - 3000 kr

Vil du lægge mellem 1500 – 3000 kr til side eller mere hver måned, så er både aktiesparekontoen og månedsopsparingen en god løsning.

Hvis du vælger aktiesparekontoen, så vil det bedste være at indbetale pengene månedligt, og så investere dem hver anden eller hver tredje måned. Det skyldes at du kommer til at betale lidt for meget i handelsomkostninger (kurtage) hvis du investere for små beløb og her er beløb på 1500 – 3000 kr lige i underkanten.

Du kan også vælge at investere gennem månedsopsparingen. Ulempen er at du så skal betale mere i skat, men fordelen er at handelsomkostninger er gratis og at månedsopsparingen kører automatisk så du ikke skal røre en finger.

Hvad er bedst? Der er ikke den store forskel, men objektivt set så løsningen med aktiesparekontoen nok bedst, men også lidt bøvlet. Det kræver at du er disciplineret og husker at få investeret fast hver anden eller tredje måned. Hvis du er distræt anlagt og glemmer det, så er månedsopsparingen måske lige så god eller endda bedre. Her skal du være ærlig overfor dig selv.

1000 kr eller mindre

Hvis du skal investere 1000 kr månedligt eller mindre, så er aktiesparekontoen ikke at foretrække. Så er det bedre at oprette en månedsopsparing. Det skyldes, som allerede nævnt, at der ikke er handelsomkostninger på månedsopsparingen.

Grove tommelfingerregler

Ovenstående er tommelfingerregler, det er ikke absolutte sandheder. Det er tæt på umuligt at vide helt PRÆCIS hvornår aktiesparekontoen er bedre end månedsopsparingen og omvendt.

Det kommer blandt andet an på hvordan aktiemarkedet udvikler sig i fremtiden, om du køber fonde, danske aktier eller udenlandske aktier og hvor lang din tidshorisont er.

Men det vigtigste er heller ikke at vælge det helt perfekte og det er ikke at super-optimere. Det vigtigste er at tage et valg og komme i gang. Uanset hvilket valg du tager, er det et godt valg 🙂

Personlighed

Personlighed som aktieinvestor.

Den objektivt bedste løsning er ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig. Du skal være ærlig over for dig selv. Lad os tage et par eksempler:

Du vil sætte 3000 kr til side hver måned til investering. Objektivt set, så er den bedste løsning at sætte pengene på aktiesparekontoen, og så investere 6000 kr hver anden måned. Men hvis du er glemsom, distræt eller lignende og derfor ikke får det gjort, og pludselig er der gået 6-8 måneder uden du har kigget på det, så er det nok bedre at vælge månedsopsparingen, som kører helt automatisk. 

Det kræver lidt disciplin at skulle investere selv løbende på aktiesparekontoen. Det gør det ikke på månedsopsparingen der bare kører af sig selv, når først den er i gang.

Det kan også være at du har en svaghed for gambling. I det tilfælde er månedsopsparingen måske også det bedste, fordi du ikke skal forholde dig aktivt til din investering løbende. Hvis du derimod selv skal investere pengene på aktiesparekontoen hver måned, så er der større risiko for at du bliver fristet til at købe nogle mere risikable aktier – eller aktier der er ren gambling, for dem er der masser af og så har du potentielt vekslet en top 10-beslutning i dit liv til en bund 10-beslutning i stedet.

LÆS: Flere aktionærer ender i ludomani

Den bedste løsning er den du kan holde ved de næste 5, 10 eller 20 år. Ikke de næste 6 måneder. Når du investere er det tiden der er din allerbedste ven. Det er ikke den enkelte aktie eller om du lige har valgt aktiesparekontoen eller månedsopsparingen.

Et godt sted at starte

Aktiesparekontoen er alt i alt et rigtig godt sted at starte og er du i tvivl så kan du næsten ikke gå helt galt i byen hvis du starter med at fylde på netop aktiesparekontoen stille og roligt.

Den største ulempe er lagerbeskatningen, men denne bliver mere end opvejet af den lave beskatning på kun 17%.

Godt at købe på aktiesparekontoen

Vi har allerede været lidt omkring det, men hvad er godt at købe på aktiesparekontoen og hvad skal du holde dig fra?

ETF’er

Enkeltaktier

Investeringsforeninger

ETF’er på aktiesparekontoen er en no-brainer. De er altid lagerbeskattet ligesom aktiesparekontoen, og de kan fås med ekstremt lave omkostninger. Den anbefalede ETF her på siden er den globale fond WEBN. Se flere eksempler på ETF’er her

Hvis du har enkeltaktier så egner de sig fint til både aktiesparekontoen og den almindelige aktiekonto også kaldet aktiedepot.

Investeringsforeninger egner sig IKKE til aktiesparekontoen. Det skyldes at ETF’er kan det samme som investeringsforeninger, de er bare billigere. Derfor er det altid bedre at købe en ETF fremfor en investeringsforening på aktiesparekontoen.

ETF’er

ETF’er på aktiesparekontoen er en no-brainer. De er altid lagerbeskattet ligesom aktiesparekontoen, og de kan fås med ekstremt lave omkostninger. Den anbefalede ETF her på siden er den globale fond WEBN. Se flere eksempler på ETF’er her

Enkeltaktier

Hvis du har enkeltaktier så egner de sig fint til både aktiesparekontoen og den almindelige aktiekonto også kaldet aktiedepot.

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger egner sig IKKE til aktiesparekontoen. Det skyldes at ETF’er kan det samme som investeringsforeninger, de er bare billigere. Derfor er det altid bedre at købe en ETF fremfor en investeringsforening på aktiesparekontoen.

Læs videre

Nu har du styr på aktiesparekontoen. Du kan med fordel læse videre om de tre vinderstrategier og om hvordan du tjener 16.000 kr i timen via månedsopsparingen.

Bonus om indskudsloftet

Opgøres hver d. 1. i det nye år. Du må ikke indbetale mere end det i det nye år….

Slet app'en

Uanset om du har Nordnet eller Saxo Bank og om du har fonde eller enkeltaktier så er et godt tip at slette app’en. Uddyb: du har ikke så travlt, du kommer til at investere mere spontant og ufornuftigt, aktien løber ingen vegne.