Hvad er en aktie?
DEL 1: Aktier og pølsevogne
Er der forskel på aktier og en pose luft?
Hvorfor giver det egentlig mening at eje aktier? Nogle selskaber udbetaler penge, kaldet udbytte, til dig hvis du har aktier i selskabet, men det er langt fra alle selskaber der gør det.
Hvad hvis et selskab ikke udbetaler udbytte? Så får du i princippet absolut intet ud af at eje den. Du får ingen penge udbetalt, du bestemmer ikke noget som helst og selvom du ejer aktier så ejer du ikke noget i selskabet. Ikke så meget som et viskelæder eller en blyant.
Så svarer det egentlig ikke bare til at købe en pose luft, fordi du regner med at en anden idiot vil betale en højere pris senere?
Kan det virkelig passe, at hvis du køber en aktie i Microsoft, et af verdens største og mest værdifulde selskaber, så ejer du altså en del af det selskab? Så er du medejer af det selskab?
Ja det er du. Men hvad får du ud af det? Det er jo ikke fordi at du som sådan har ret til noget som helst i Microsoft. Og du har jo absolut ingen indflydelse på selskabet? Så hvorfor giver det mening? Og hvorfor giver det mening selvom selskabet ikke udbetaler udbytte?
For at besvare HVORFOR det giver mening at eje aktier i et selskab, selvom du ingen indflydelse har, og selvom du ikke modtager udbytte så ser vi på et eksempel med en pølsevogn:
Vil du være medejer af PØLSEFRYD?
Forestil dig at en af dine bekendte, Lars, har åbnet en pølsevogn. Vognen hedder PØLSEFRYD. Han er slagteruddannet og har opfundet en særlig kødblanding som gør hans pølser himmelske og de er lynhurtigt blevet meget populære.
Rygtet om den fremragende pølsemand spreder sig og folk kommer langvejs fra, for at prøve hans hotdogs. Efter det første år, der er gået over al forventning med et samlet overskud på 500.000 kr, vil Lars gerne udvide forretningen. Han vil hurtigt opstille en vogn i de 2 store byer, København og Århus, inden nogen forsøger at kopiere ham og komme ham i forkøbet.
Han har dog ikke helt penge nok til at købe både to pølsevogne, nye råvarer samt til at ansætte personale de to 2 steder. Derfor spørger han dig om du har lyst til at være med i forretningen. Lars mangler 70.000 kr som du skal betale ham. Som du skal investere i forretningen. Så bliver du til gengæld medejer og får 10% af virksomheden.
Du bliver det man kalder passiv medejer, hvilket betyder at du ikke får nogen indflydelse på forretningen overhovedet. Den styrer Lars. Det er ham der er eksperten. Der er heller ingen garanti for at du får dine 70.000 kr igen. Det kommer an på om forretningen går godt eller skidt i fremtiden. Det er risikoen ved at investere.
Der er umiddelbart heller ikke udsigt til at du får nogle af de penge som pølsebiksen tjener, for alle pengene skal bruges til at udvide forretningen, med endnu flere pølsevogne i først Odense, Ålborg og Esbjerg og senere forhåbentligt med pølsevogne i hele Danmark.
De 70.000 kr skal han simpelthen bare bruge for at kunne udvide forretningen nu og her.
Giver det mening for dig at “satse” penge på forretningen når du ingen indflydelse har på forretningen og når du ikke umiddelbart har udsigt til at kunne få en del af det overskud som forretningen laver? Svaret er at ”Ja” det kan sagtens give mening for dig alligevel.
Du kender Lars. Lars er bundærlig, ambitiøs og en uopslidelig arbejdshest. Og så kan han sælge sand i Sahara, så mon ikke han også kan sælge sine fremragende hotdogs. Du stoler på ham og derfor beslutter du dig for at tage chancen. Du giver 70.000 kr til Lars og ejer dermed 10% af PØLSEFRYD som aftalt. Nu må tiden vise om du har foretaget en god eller dårlig investering.